^Til toppen

 Årets høst af rosenfrø er ved at være klar. Kapslerne er så småt modne, det ses på de varme farver som frøkapslen toner over i.

For at få den flotteste blomstring er det vigtigt de visne blomster nives af så ikke planten bruger energi på at sætte frø. Derfor er der vigtigt at beslutte med sig selv, inden sæsonen starter, om kapslerne skal bruges.

Jeg kan slet ikke få nok roser så alle kapslerne har jeg ladet sidde på. Mange af dem jeg har på billederne herunder er slet ikke modne nok. Tiden er knap i øjeblikket så har valgt at så dem alligevel og håbe på det bedste.

Frøene er taget primært fra den hvide klatrerose "White nights", det er de store orange kapsler. Den har produceret meget villigt i år. 

Det er første gang jeg forsøger at så direkte på friland i denne stil. Har strøet et par enkelte frø sidste år rundt omkring, men slet ikke så mange som i år.

Jeg har valgt en plads hvor græsset var aller frodigst i gennem sommeren, det er normalt en god indikator for hvor der er gode vilkår for at spire. Pladsen ligger på østsiden af huset. Hvis roserne spirer skal de flyttes til en mere solrig plads.

Rosenfrø er en finurlig størrelse, de skal have kulde før de kan spire (engelsk; stratification). Sidste år havde jeg success med at putte frø på køl i køleskabet i en måned og efterfølgende så dem og lade dem spire i et mørkt skur. Frøene kan være 3-6 måneder om at spire. Det er svært og man skal væbne sig med tålmodighed, men belønningen er stor!

Herunder er et par billeder af det hele. Et forsøg som muligvis slet ikke bliver til noget.

View the embedded image gallery online at:
http://enevejshaven.dk/index.php/9-fra-fro#sigFreeIdab4cd77ad5

Stokroserne var ved at være slut så jeg besluttede mig at plante de roser jeg har lavet fra frø på en af havens rigtig gode solrige pladser.

Roserne fra frø kan du læse mere om lige her.

herunder har jeg lagt lidt billeder op, titlen siger det hele :)

View the embedded image gallery online at:
http://enevejshaven.dk/index.php/9-fra-fro#sigFreeIdb67b0fa418

Efter at have set årets dejligste have på TV2 Fri er jeg blevet inspireret til at anlægge en flot grøn, tæt græsplæne som man ser i de klassiske engelske haver. Som altid er det at prøve sig frem da jeg ingen erfaring har. Jeg har brugt en del tid på at researche på de helt rigtig græsfrø. Første havde jeg købt budgets græsfrø fordi de var billige, men efter at have nærlæst, er blandingen ikke specielt ideel til mit formål. Budget frø vokser hurtigt og stråene bliver lange samt plænen ikke særligt tæt. Jeg fandt frem til Turfline fra Prodana var det rigtige til mit formål. Blandingen som hedder "den rigtige" kan spire fra helt ned til 5 grader, det gør man kan så den allerede nu og stadig få et resultat - håber jeg.

Efter at have fræset plænen godt igennem, revet de værste sten og gæstotter væk, jævnede jeg stykket med en stige. Stigen er ikke helt ideel men af mangel på bedre fungerede det ganske godt. Herefter strøede jeg frøene ud og efterstrøede lidt gødning med kalk i. Kalk skulle være godt for græsset og med til at holde mos nede. Det hele blev revet over en ekstra gang og så er det bare at vente.

Herunder er en kort video af projektet samt lidt billeder.

 

 

View the embedded image gallery online at:
http://enevejshaven.dk/index.php/9-fra-fro#sigFreeId77ecf5414c

Sommeren er over os og det er med at nyde haven mens den er frodig og al ting gror så fint. Sidste år købte jeg et brev med ca. 8 pragtsnerlefrø hos den lokale planteskole, for ca 20-40 kr. Pragtsnerlen er en herlig klatreplante for os der kan li' når ting gror i højden. De 8 frø spirede sidste år og det gav et flot blomsterhav op af det gamle stakit. Pragtsnerlens blomster, blomstre kun 1 dag men til gengæld sætter den et væld af blomster sidst på sommeren.

Jeg tog sidste efterår alle de frø jeg kunne og det er lykkedes at få næsten alle til at spire. Der er sat et sted mellem 150 og 200 frø, alt sammen taget fra planterne fra sidste år. Det kan godt betale sig at samle i stedet for at købe på ny.

Frøene kræver en del varme så de skal ikke i jorden før sidst i Maj. Det kan være en god idé at forspirre dem, man skal blot huske at de er meget sarte med deres rodnet, derfor skal de helst plantes ud direkte som de er og ikke deles hvis der f.eks. er sået flere i samme potte.

Frøene jeg har sået i den lange stribe på ydersiden af hegnet er sået i lidt kompost fra sidste år blandet med alm. så og priklemuld. Det skulle gerne give massere af krudt så planterne kan skyde i højden. Jeg har valgt at kombinere dem med klatreroser og Clematis på den anden side af hegnet for at få en farverig effekt. Det meste af hegnet på billedet er blevet plantet til i år, derfor vil gå noget tid før det hele gror rigtig til.

De frø jeg har sat langs hegnet er den lilla type. De fås i alle afskygninger, du kan se blomsten her Pragtsnerle. Jeg skal prøve at komme med flere billeder som de (forhåbentligt) kommer til at indtage hegnet fuldstændigt. Herunder har jeg lagt lidt billeder op af det hele.

View the embedded image gallery online at:
http://enevejshaven.dk/index.php/9-fra-fro#sigFreeId0e8671692e

 

22/8-2015 - Opdatering 1

Pragtsnerlerne gror rigtig fint og mange af dem har fået blomster. Der er en del flere farver på blomsterne end jeg lige husker men det gør ikke noget. De lider lidt under varmen og kan hænge meget med bladene, hen under aftenen er de som regel friske igen.

Blomsterne er der kun om formiddagen sĂĄ det er med at fĂĄ nyt dem. her er et par billeder :)

View the embedded image gallery online at:
http://enevejshaven.dk/index.php/9-fra-fro#sigFreeId99bce72e3f

 

For at få ekstra gang i tingene anskaffede jeg mig et grohus eller mini-drivhus med indbygget lys. Der fulgte i første omgang 2 halogen rør med som fungerede rigtig godt, men strømforbruget på 50W var en anelse i overkanten når det skulle være tændt mange dage i træk.

Til drivhuset fandt jeg i Bilka, et 96-cellers system med lĂĄg som passede til. PĂĄ den mĂĄde kan der gros op til 96 smĂĄ planter til udplantning af gangen, eller der kan laves et hav af stiklinger.

Jeg anskaffede mig et specifikt grolys til planter som kun bruger 14W. Det er en god forbedring dels på strømforbruget men også for plantens vækst. NASA har lavet en undersøgelse der beviser at særligt rødt og blåt LED-lys er godt for plantens vækst. Det gør dem mere kompakte og fremmer udviklingen af blomster. Derfor faldt valget naturlig på et LED-panel.

De første planter jeg har forsøgt mig med under det nye lys er dels riddersporer fra sidste opdatering og så er det frø af Tagetes/Fløjlsblomst.

Her under har jeg lagt en video op af sĂĄningen samt lidt billeder af hele projektet.

 

 

View the embedded image gallery online at:
http://enevejshaven.dk/index.php/9-fra-fro#sigFreeIddca434b872

 Copyright © 2018 Enevejshaven.dk  Rights Reserved.