^Til toppen

 Årets høst af rosenfrø er ved at være klar. Kapslerne er så småt modne, det ses på de varme farver som frøkapslen toner over i.

For at få den flotteste blomstring er det vigtigt de visne blomster nives af så ikke planten bruger energi på at sætte frø. Derfor er der vigtigt at beslutte med sig selv, inden sæsonen starter, om kapslerne skal bruges.

Jeg kan slet ikke få nok roser så alle kapslerne har jeg ladet sidde på. Mange af dem jeg har på billederne herunder er slet ikke modne nok. Tiden er knap i øjeblikket så har valgt at så dem alligevel og håbe på det bedste.

Frøene er taget primært fra den hvide klatrerose "White nights", det er de store orange kapsler. Den har produceret meget villigt i år. 

Det er første gang jeg forsøger at så direkte på friland i denne stil. Har strøet et par enkelte frø sidste år rundt omkring, men slet ikke så mange som i år.

Jeg har valgt en plads hvor græsset var aller frodigst i gennem sommeren, det er normalt en god indikator for hvor der er gode vilkår for at spire. Pladsen ligger på østsiden af huset. Hvis roserne spirer skal de flyttes til en mere solrig plads.

Rosenfrø er en finurlig størrelse, de skal have kulde før de kan spire (engelsk; stratification). Sidste år havde jeg success med at putte frø på køl i køleskabet i en måned og efterfølgende så dem og lade dem spire i et mørkt skur. Frøene kan være 3-6 måneder om at spire. Det er svært og man skal væbne sig med tålmodighed, men belønningen er stor!

Herunder er et par billeder af det hele. Et forsøg som muligvis slet ikke bliver til noget.

 Copyright © 2018 Enevejshaven.dk  Rights Reserved.