^Til toppen

I år skal jeg forsøge mig med Hortensia/Hydrangea fra stikling. I Bilka var der store flotte Hortensia på tilbud til kun 40 kr. Jeg købt nogle forskellige farver med henblik på at formere dem. På billederne herunder kan man se jeg har sat stiklingerne i en potte med luftig muld som jeg holder fugtig ved hjælp af en underskål. Potterne står på østsiden af huset og får derved lys nok men ikke så meget direkte lys. Med lidt held bliver der et par ekstra Hortensia ud af det som jeg kan forskønne haven med.

Moderplanterne har jeg plantet ud i haven efter den kraftige beskæring. De vil formentlig ikke blomstre i år, men så længe de overlever har pengene ikke været spildt og der kan blive massere af glæde til næste sommer. De gamle arter af Hortensia blomstre på sidste års skud, det er derfor de er særlig følsomme over for frost når først de er sprunget ud. Der er lavet nye arter som blomstre på samme års skud, det gør det lidt nemmere for haveejerne.

 

Opdatering 1 - 19/5-2015

 

Varmen er kommet og det hjælper stiklingerne til at få fat. De første 9 billeder er stiklinger som er sat indendørs under grolyset. Dem, man kan se med rødder, er sat for ca. 2 uger siden. Det rummer derfor stort potentiale til formering når stiklingerne kan slå rødder så hurtigt. De skud som kan ses i minidrivhuset under det røde lys er helt friske topskud jeg har sat for ca. 1 uge siden. Med grolyset og en temperatur på ca. 20 grader går det stærkt.

De stiklinger jeg har sat udendørs har klaret sig ret godt taget i betragtning de har fået frost i flere nætter. Mange af dem er døde, men der er også nogle få som er helt grønne og friske på stykket som har været under jorden. Jeg vil tro 10-15 har klaret den udendørs og 10 har jeg fået succes med under grolyset. Det er fedt når det lykkedes og jeg tror så småt jeg er ved at have opskriften. i hvertfald under grolyset, på friland er det noget mere ustabilt.

Jeg har lagt lidt billeder op her af det hele.

 

 Copyright © 2018 Enevejshaven.dk  Rights Reserved.