^Til toppen

Et nyt hegn er blevet bestilt til haven da det gamle synger på sidste vers. Det er slidt og ikke særlig kønt mere. Der hvor buskene er gravet op kommer til at være lukket af med en låge så vores datter trygt kan lege i haven uden vi skal være bekymret for hun løber ud på vejen. Når rødder er fjernet åbner der sig nye muligheder for at plante blomster på stykket langs hegnet.

Da jeg kørte rødderne på genbrugspladsen fik jeg nærmest stående bifald, det er åbenbart ikke alle der selv graver rødderne op med spade. Det tager ca. 1½ time per styk, glæden ved selv at gøre det er fantastisk. Det en hård kamp, men fedt når det til sidst lykkedes.

Pt. har jeg ca. 7 stiklinger af klatrerosen Santana og 7 stiklinger af rosen Our Last Summer fra sidste år som ser ud til at blive til noget. Our Last Summer er udviklet af Danske Rosa eskelund som er en af de eneste kvindelige rosen forædlere. Har det interesse holder hun et foredrag den 13. marts i KBH, man kan læse mere om det her: Rosenselskabet.  Planen er roserne skal plantes tæt op af hegnet og danne en flot seance.

 Det skønne forår er helt sikkert på vej nu. Ude i haven begynder de små friske staudeskud og komme frem og og det kribler for at komme i gang i haven. Hortensiastiklingerne fra sidste år har klaret sig udemærket, nogle af dem kan ses på billede 4. Måske de skal plantes på ydersiden af det nye hegn ud mod vejen eller på skyggesiden i indkørslen, det må tiden vise. Det gode er at det er den nye sort som blomster på samme års skud.

Vintergækkerne kommer troligt igen og det er altid en fornøjelse med den hvide farve sammen med den gule Eranthis. Under køkkenvinduet bugner det af Tulipaner og påskeliljer som er godt på vej.

Det nye Rionet er amkommet til det store espalier projekt og jeg regner med det kommer op at hænge i påsken. Heromkring skal jeg igang med at bestille roser til i år. På rionettet kommer 3 flotte Graham Thomas til at pryde, De kommer forhåbentligt til at spille flot sammen med det gule murværk og det hvide træværk.

I indkørslen har jeg bestemt der skal være flere roser, "Rambler" roser. Her er et eksempel på en af mine favoritter indtil videre: Her ."Ramblers" er en betegnelse for en rose som skyder endnu kraftigere end en klatrerose, mange af dem har en fantastisk duft. Drømmen er det lange stykke i indkørslen bliver et stort rosenstykke dækket i blomster og duft. Da jeg stadig har en masse Dahlia som skal i jorden er "Ramblers" et godt valg så jeg får mest muligt blomst i højden og mindst muligt plads taget i bedet.

Her er lidt billeder af det hele :)

 Copyright © 2018 Enevejshaven.dk  Rights Reserved.