^Til toppen

Efter at have set årets dejligste have på TV2 Fri er jeg blevet inspireret til at anlægge en flot grøn, tæt græsplæne som man ser i de klassiske engelske haver. Som altid er det at prøve sig frem da jeg ingen erfaring har. Jeg har brugt en del tid på at researche på de helt rigtig græsfrø. Første havde jeg købt budgets græsfrø fordi de var billige, men efter at have nærlæst, er blandingen ikke specielt ideel til mit formål. Budget frø vokser hurtigt og stråene bliver lange samt plænen ikke særligt tæt. Jeg fandt frem til Turfline fra Prodana var det rigtige til mit formål. Blandingen som hedder "den rigtige" kan spire fra helt ned til 5 grader, det gør man kan så den allerede nu og stadig få et resultat - håber jeg.

Efter at have fræset plænen godt igennem, revet de værste sten og gæstotter væk, jævnede jeg stykket med en stige. Stigen er ikke helt ideel men af mangel på bedre fungerede det ganske godt. Herefter strøede jeg frøene ud og efterstrøede lidt gødning med kalk i. Kalk skulle være godt for græsset og med til at holde mos nede. Det hele blev revet over en ekstra gang og så er det bare at vente.

Herunder er en kort video af projektet samt lidt billeder.

 

 

 Copyright © 2018 Enevejshaven.dk  Rights Reserved.