Det første efterår, efter vi var flyttet ind på enevej satte jeg ca. 20 stk. påskeliljer af typen Dutch Master. Konge af påskeliljer. Den kom dog ikke igen det efterfølgende år, derfor prøver jeg i år en anden type der hedder Carlton. Det er en helt klassisk gul påskelilje som Dutch Master.

Løgene er købt i Bilka til kun 1 kr. stykket. Jeg lagde løgene ud på jorden først for at afstandsbedømme. Herefter var det bare at bruge løgsætteren som er helt uundværlig ved de her mængder. Der er sat mellem 100 og 150 løg i indkørslen som der er billeder af herunder.